Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolen lige nu

23.04.2024: Fra nu af, kommer det BARE til at gå stærkt

For de ældste elever, er der gået eksamen, i stort set alt. Der bliver trukket emner og ledt efter noter! Vi er i skrivende stund kun een eneste dag fra, at kunne afsløre, hvilke udtræksfag der venter forude. Og så og bestemt ikke mindst, forbereder de sig på sidste skoledag og alverdens sjov og spas.

For resten af skolen, kan vi mærke, at vejret er begyndt at gå i den rigtige retning. Flere og flere klasser har været på tur eller planlægger en. Det er en fuldstændig vidunderlig tid vi går i møde.

---------

20.03.2024: Miyawakimetode, skolestartere og påskeferie

I denne uge har 7B været på Greve FGU og plante skoleskov sammen med vores borgmester.

Efter påske starter Mini-SFO´erne. Vi glæder os så meget til at de starter.

Og så må vi jo ikke glemme, at der er påskeferie, i skrivende stund, om tre dage. I ønskes alle sammen en dejlig ferie. 

---------

06.03.2024: Indskrivning og eksamensforberedelser

I disse dage får vi besøg af de kommende maj-børn sammen med deres forældre. Meget forventningsfulde og generte. 

Afgangseleverne knokler med deres eksamensprojekt i denne uge. Der er 100% koncentration og man hører flere eder end normalt. 

---------

14.02.2024: Der er seriøs nedtælling nu

Vinterferien nærmer sig. Og selvom det bliver hård at undvære skole i en hel uge, så overlever vi...!!!

Alle ønskes en dejlig ferie.

---------

23.01.2024: Svar på terminsprøverne og fut i SFO´en med MGP

De store klasser får svar på deres besvarelser i øjeblikket. Det er altid finurligt at følge fra sidelinjen!!

SFO´en har fuld-gardin på MGP. Der bliver øvet og svedt til dansetrinene. De går op i det med liv og sjæl. Og det bedste af det hele er, at de TROR på sig selv og dét de kan. Gid de aldrig tabte dén tro.

---------

10.01.2024: Så er vi klar igen

Velkommen tilbage alle sammen, fra en forhåbentlig skøn juleferie og med alle løsdele i behold efter nytårskrudtet!

Det var en blød opstart, med blot 2 dage inden weekenden. Det gør jo ikke noget!

De store elever har terminsprøver i denne uge, så der hersker en ro i udskolingen, når de mangler på gangene.

---------

19.12.2023: Det lakker mod enden....

I morgen er sidste skoledag i 2023. Vi skal i kirke og holde juleafslutning i klasserne.

Der er kun tilbage, at ønske alle en rigtig glædelig jul og et vidunderligt og sikkert nytår.

Vi ses den 4. januar 2024.

---------

21.11.2023: Gl. elevfest, december og juledøre

Hold da op! Ca. 360 tidligere elever og medarbejdere gæstede skolen i weekenden. Fantastisk stemning, go´ mad og masser af danseglæde. Det var et fantastisk skue.

Nu går vi lige om lidt ind i december måned. Det betyder for Karlslunde Skole, at alle klasser er med i konkurrencen om den flotteste og mest kreative juledør. Vi glæder os også til Luciasang, det årlige kirkebesøg, risengrød i kantinen og meget meget mere. 

---------

31.10.2023: Kunsten at fucke flere ting op på én gang - Sæt kryds i kalenderen 20/11-23 kl. 18:30-20:30

Det handler om kultur, når det er helt almindeligt at passe tre samtaler på mobilen, mens man snakker over frokosten. Når drengene i 1.g deler en dropboxmappe med nøgenbilleder uden at tænke over det. Det handler om kultur, når piger i 2. klasse får Snapchat af deres forældre –fordi de andre børn har det. Og det handler om kultur, når lærerne ikke kan blive enige om, hvorvidt man må lave regler for skærmene i timerne..

Søren Hebsgaard kommer og fortæller, så få sat kryds i kalenderen og sig "JA TAK" på AULA, hvor invitationen ligger.

---------

27.09.2023: A-Uge -uge 41- nærmer sig

Den årlige begivenhed "A-Ugen" er lige om hjørnet. Personalegruppen er i fuld gang med forberedelserne. En uge der forbinder hele skolen, da grupperne er blandede årgange. Det er en tradition vi ser rigtig meget frem til. Torsdagen i uge 41 afsluttes med et forældre arrangement, hvor børn og unge kan vise ugens kreative ting frem.

---------

13.09.2023: Det går for stærkt

Så blev det allerede midt september. Det går aaaalt for stærkt. I mellemtiden har vi både haft 5 fagdage, holdt SFO´ens fødselsdag og så har hele personalegruppen været på det obligatoriske førstehjælpskursus. 

Det næste helt store, er den traditionelle A-Uge. Og vi er allerede i gang med forberedelserne. Og vi GLÆDER os.

---------

17.08.2023: Vi er tilbage

Det klæder altså vores skole, når det summer af børnestemmer. 

Velkommen tilbage alle sammen. Og hjertelig velkommen til vores nye skolestartere.

---------

27.06.2023: Sommerferie

Så er der kun tilbage, at ønske alle en fuldstændig fantastisk sommerferie.

Vi ses den 14. august 2023, kl. 09:00.

---------

21.06.2023: Dimission

Så er det dagen, hvor det helt officielt er farvel til vores 9. årgang. Dimissionen er altid en stor ting. For os på skolen er det altid lidt vemodigt. Vi er glade på de unge menneskers vegne. Nu skal de videre... grundstenen er lagt. Men vi har jo fulgt med i så mange år af deres liv, så det er også med et stik i hjertet, at vi siger farvel.

Vi ønsker Jer alle sammen; Unge mennesker og forældre en dejlig aften.

---------

31.05.2023: 9. årgangs mundtlige eksaminer

9. årgang er godt i gang med de mundtlige eksaminer. Vi er ikke i tvivl, når vi ser en elev der skal op lige om lidt. Lidt nervøs og meget koncentreret. Held og lykke til alle de skønne unge mennesker.

---------

17.05.2023: 9. årgangs sidste skoledag

Kantinen er pyntet, så enhver party-planner, ville blive grøn af misundelse. I dag står den på fælles morgenmad, karameller, udklædning, show, skum og vand. Rigtig dejlig dag til Jer alle sammen.

---------

26.04.2023: Det summer

Første skriftlige eksamen er tirsdag næste uge. Det kan mærkes på hele skolen. Det summer af forventning og vi finder de unge menneske med hovedet i bøgerne alle steder på skolen. Held & lykke til Jer alle sammen.

---------

18.04.23: 9. årgang trækker emner

Der er en summen på 9. årgangs gangen. Der bliver trukket emner til eksamenerne. Spændende.

---------

31.03.23: Skoletur & påskeferie

Hele skolen skal på fællestur til Den Blå Planet, den 12. maj 2023 Vi glæder os sådan.

Med den dejlige nyhed, går vi alle på påskeferie om få timer. 

Alle ønsket en dejlig ferie.

---------

07.03.23: Sofie Münster

I morgen har skolebestyrelsen inviteret til fyraftens arrangement med og af Sofie Münster.

Det foregår i hallen kl. 18:30-20:00

---------

07.03.23: Fri For mobberi

Det pædagogiske personale, deltager i øjeblikket i Mary Fondens "Fri For Mobberi" kursus. 2 dage á 3 timer. Der er indtil videre, kun rosende ord om kurset.

---------

17.02.23: Fastelavn & vinterferie

Der har været de vildeste og flotteste udklædninger i dag. Indskolingen har slået katten af tønden og de retmæssige ejere af kronen er uddelt.

Og så går vi alle sammen på vinterferie i dag. Rigtig dejlig ferie til Jer alle sammen.

---------

08.02.23: MGP arrangement

Der er liv og glade dage i SFO´en, som i morgen har det årlige MGP show. Alle er inviteret og børnene er spændte og har sommerfugle i maven.

---------

25. & 26.01.23: Besøg af slagter fra ZBC-Erhvervsuddannelserne

8C har lavet mad, til den helt store guldmedalje. ZBC kom med en ½ gris, som har dannet baggrund for 2 dages undervisning i bl.a. de enkelte kødstykker, tilberedning, køkkenhygiejne og råvarer. Med stor entusiasme er der tilberedt Hj. lavet leverpostej, pulled pork, flæskesteg, mørbrad, glaseret skinke og meget meget mere. Derudover har de lavet flere forskellige salater, brød og kartofler.

Arrangementet afsluttes med kæmpe middag for forældre og søskende.

---------

25.01.23: Brandalarm

Der blev bagt pølsehorn i madkundskab i dag... Lidt til den hårde side, så brandalarmen blev udløst.

Vores børn & unge var hurtig til at reagere, på knap 6 min., var alle ude. Godt gået!

---------

04.01.23: Vi er tilbage!

Så er vi i gang. Velkommen til 2023. Velkommen tilbage og godt nytår.

---------

20.12.22: Sidste skoledag før juleferien

Dagens absolut største højdepunkt, er juleafslutningen i Karlslunde Kirke. Vi glæder os alle sammen.

Må I alle, store som små, have en vidunderlig juleferie. 

---------

13.12.22: Lucia optog

4A & 4B gik i dag Lucia optog og gav desuden koncert i salen. Vi hørte både Titelsangen til Tinka og Whams Last Christmas. Meget smukt.

---------

29.11.22: Klippe-klister dag

Det er ganske vist. Vi nærmere os. Karlslunde Skole holder klippe-klister dag den 30/11 og vi glæder os til de kreative indslag og den skønne stemning på hele skolen.

---------

17.11.22: Skolens fødselsdag, 114 år.

Karlslunde Skole fylder 114 år. I dén anledning er der Bingo, hvor alle klasser er med og kan vinde præmier til klassen. Det er vanvittig sjovt og alle er på .

---------

11.10.22: A-Uge

Kreativiteten blomstrer alle steder. Vores A-Uge er i fuld gang. Husk, at vi torsdag har inviteret forældre, mormor/morfar, farmor/farfar, søskende til at komme og se resultatet af en uges hårdt arbejde. Velkommen mellem kl. 16:00-18:00.

---------

04.10.22: Make-A-Wish

I forbindelse med motionsdagen fredag den 14. oktober 2022, har vi indgået et samarbejde med Make-A-Wish Danmark, hvor børn løber for børn.

---------

29.09.22: Ferieplaner

Skolebestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 27. september 2022, vedtaget ferieplan frem til skoleåret 2025/2026.

Vær venligst opmærksom på, at skolens ferieplan, nu afviger fra Greve Kommunes.

Du finder planen under "Vores skole", her på hjemmesiden.

---------

12.09.22: Store Læsedag

Den 8. september afholdt Karlslunde Skole ”Store Læsedag”.

Alle elever læste mindst en Marathon; 42,195 sider. De løb, lå, oplæste, lyttede og alt muligt andet.

Flot flot flot indsats af ALLE

---------

10.08.22: Skoleår 2022/2023

Nu summer hele skolen igen. Dejligt.

Vores første uge var uden børn & unge og dét, er bare helt forkert.

Velkommen tilbage og velkommen til vores 0. klasser.

--------- 

24.06.22: Sommerferie

Det er nu. Det er tid.

Alle; børn, unge, forældre, medarbejdere & samarbejdspartnere ønskes en fantastisk sommer.

--------- 

15.06.2022: Dimission

Så er eksamener overstået og tilbage står Dimissionen, hvor vi skal sige farvel til vores 9. årgang.

• 9A kl. 17:00 - 17:45

• 9B kl. 18:00 - 18:45

Vi glæder os, til at sende Jer godt afsted.

--------- 

01.06.2022: Mundtlige eksamener

Så er det i dag de mundtlige eksamener starter. Lidt mindre fag grundet Corona, men ikke mindre nervepirrende for de unge mennesker.

Held & lykke alle sammen.

--------------- 

04.05.2022: Skriftlige eksamener

Så er de skriftlige eksamener afholdt. Knap 60 elever i fuld koncentration er et vidunderligt syn.

Godt gået alle sammen. 

---------------

20.04.2022: Elevrådet afholder trivselsaktivitet.

Hele skole, opdelt i ind- og udskoling, legede i dag "Alle mine kyllinger kom hjem"

Tak til elevrådet, for en dejlig aktivitet.

---------------

07.04.2022: Rynkebyløbet.

Så er det i morgen, fredag den 8. april 2022, at vi afholder Rynkebyløbet.

Alle børn og unge er SÅ klar.

---------------

23.03.2022: ZOO

Mandag den 4. april 2022, tager hele skolen til Københavns Zoo.

Og vi glæder os alle sammen.

---------------

18.03.2022: Kære alle forældre på Karlslunde Skole

Sæt kryds i kalenderen – og kom glad til OPSTILLINGSMØDE TIL SKOLEBESTYRELSEN:

ONSDAG DEN 6. APRIL KL. 19.00 – I SKOLENS KANTINE

Alle forældre, til børn begyndende 1.april i år samt har børn i 0.- 8. klasse på Karlslunde Skole, kan stille op!

Har du spørgsmål, eller er i tvivl om noget ifm. skolebestyrelsesvalget, så kontakt skolens kontor/sekretær på tlf. 4397 3200

Dagsorden for opstillingsmødet sendes ud til jer alle i næste uge.

 

Med venlig hilsen

René Williams
Skoleleder